• Seneste retspraksis vedrørende konkurs og insolvensret

    1. september 2015

    Medejers lønkrav var ikke privilegeret krav Et anmeldt krav i konkursboet havde ikke status som privilegeret lønkrav, da den ansatte ejede 10 procent af selskabet, var medlem af bestyrelsen og bror til majoritetsaktionæren.   A havde været ansat i selskabet siden 1994 med den formelle titel som overmontør.

  • Forbud mod nye ihændehaveraktier

    6. august 2015

    Forbud mod udstedelse af ihændehaveraktier   Med folketinget har vedtaget et lovforslag fra den forrige regering, der medfører, at selskabsloven ændres, så det ikke længere er muligt at udstede nye ihændehaveraktier. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2015.

  • Beslutningskompetence ved sammenlægning af andele i andelsboligforening

    1. juli 2015

    Andelshaver ønskede sammenlægning af sin andel med andelsboligen oven over. Bestyrelsen gav i første omgang tilladelse, men trak senere tilladelsen tilbage, da den blev opmærksom på, at bestyrelsen ikke havde beslutningskompetencen, og at sammenlægning af andele krævede ændring af foreningens vedtægter.

  • Forældelsesfrist ved køb af andelsbolig til overpris efter forkert juridisk rådgivning

    1. juni 2015

    Efter køb af andelsbolig blev køber (K) opmærksom på, at andelsboligen ikke var på 88,1 m2 men alene på 78,0 m2. K rettede henvendelse til andelsboligforeningens formand, der videresendte henvendelsen til foreningens administrator. Administrator oplyste, at andelsboligens størrelse hverken havde indflydelse op andelsboligindskuddet eller boligydelse, men alene havde betydning for oplysningerne til BBR.

  • Eksklusion af andelshaver, grundet hold af hund i strid med husorden, tilsidesat med henvisning til lejelovens regler

    4. maj 2015

    Andelshaver havde tilsidesat bestemmelse i andelsboligforenings husorden om, at det ikke var tilladt at holde hund i foreningen. Andelsboligforeningens vedtægt om eksklusion henviste til lejelovens regler om ophævelse. Efter en fortolkning af lejelovens regler nåede landsretten frem til, at det ved den stedfundne bevisførelse ikke var godtgjort, at hunden havde været ,,til væsentlig gene … på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse", jf.